En udfordring for nationalbibliotekerne  er forpligtigelsen til at registrere og opbevare et lands samlede vidensproduktion. Det var jo nemt nok i gamle dage – så var det  bare at forlange et eksemplar af alt nyt fra bogtrykkeren, katalogisere det og stille det på hylden. Men i dag hvor der på internettet konstant produceres ny information så stiller det nye krav. Det Kongelige Bibliotek har forpligtigelsen i Danmark – det initiativ hedder netarkivet.dk http://netarchive.dk/. Men de mange nye sociale netværk og blogging medier så er mængden jo eksploderet. Hvad med alle vores statusopdateringer i Facebook og Twitter? I USA er Library of Congress netop begyndt at arkivere disse også: http://www.usatoday.com/tech/news/2010-04-14-library-congress-twitter_N.htm?csp=34

Det kan ved første øjekast godt virke lidt voldsomt – men lige om lidt vil historikerne skulle bruge Lars Løkke Rasmussens Twitter eller Facebook update fra 3. april (hvor han cyklede  57 km.) eller den 23. februar hvor en ny regering blev præsenteret – men da hverken Twitter eller Facebook er danske domæner så arkiverer vi vel næppe disse – men om Library of Congress så gør – ja det kan jeg ikke lige gennemskue