I Danmark viser en undersøgelsen fra Medierådet at “61 % af de 10-13-årige i dag har profiler på sites som Habbo, Arto og Facebook”

Til gengæld bruger de helt unge amerikanere ikke Twitter og blogs.  De unge amerikanere har i gennemsnit 3 1/2 gadget ud af 5 mulige nemlig mobiltelefon, mp3 afspiller, computer, spillekonsol og bærbar spillekonsol.

Så hvis man vil i kontakt med et ungt menneske – amerikaner eller dansker så skal man (biblioteket) måske overveje at levere budskabet på en af disse platforme.  Spørgsmålet er så om de unge eller alle mulige andre er særlig interesserede i at kommunikere med biblioteket på denne måde? Mit bud er at det i høj grad kommer an på, hvad tilbuddet er. De unge gider næppe være venner med eller chatte med bibliotekaren – hvorfor skulle de også det – og hvis behovet er at få svar på et spørgsmål – så er der jo www.biblioteksvagten.dk Men spørgsmålet er om ikke biblioteket kunne gøre det nemt at bruge vores eksisterende tilbud i Facebook eller en anden social ramme. Kunne vi ikke udvikle nogle grænseflader som kunne interagere med de sociale medier? F.eks. noget så simpelt som at få vist sin lånerstatus i Facebook? Eller hvad med at få streamet sin netmusik ind i Facebook?

Et af de (mig bekendt få) steder som biblioteket har succes med at etablere selvstændige sociale virtuelle netværk er Chicago projektet http://www.youmediachicago.org/. Det er  et socialt neværk, drevet af Harold Washington Library og baseret på forskningsresultater http://www.youmediachicago.org/2-about-us/pages/2-about-us. Der er mentorer tilknyttet og mulighed for at bestille av udstyr og meget andet. Men ideen er at benytte de sociale netværk til kommunikation om fysiske tilbud og rigtige mennesker . Der skal med andre ord være noget at komme efter.